• Oksemørbrad med fuglereder og svampesauce
      Oksemørbrad med fuglereder og svampesauce
    • Bacontønder
      Bacontønder
    • American spareribs 3-2-1
      American spareribs 3-2-1
    • Baileydrømme
      Baileydrømme

10 gode opskrifter med lam

Påske forbinder vi ofte med forskellige retter med lam. Som jeg plejer, så skal I da have en lille top 10 liste med mine bedste opskrifter med lam. Jeg elsker top 10 lister og lammekød 🙂

Her i huset spiser vi meget gerne lammekød og det skal smage af noget. Lam er fantastisk kød. Vi høre til dem der bedst kan lide gennemstegt eller svagt rosa lammekød. Jeg er glad for det grove rustikke kød, som lam ofte er. Man kan selvfølgelig vælge lammemørbrad, som er noget finere i strukturen, men det er også en lidt dyr udskæring. Her op til påske er man gerne heldig, at finde lammekølle og lammeculotter på tilbud. Så dem hoppe vi gerne på 😉

Jeg synes faktisk at lammekød er bedst at langtidsstege, så det er det jeg som ofte gør. Kødet kan tåle mange krydderier og er godt både med vin og øl (det er jo så nok til mig). Prøv at se de forskellige retter jeg har udvalgt til jer her. Og husk at der findes mange flere opskrifter med lam på bloggen. Der er faktisk en hel kategori med det 🙂

Find alle opskrifterne med lam her – Opskrifter med lam
Se min top 10 liste her. Den er skrevet i tilfældig rækkefølge 🙂

 

Top 10 med Lam

Græske lammeculotter

Græske lammeculotter
Den første opskrift skal helt klart være denne med de lækre græske lammeculotter. Lammeculotter er et super lækkert stykke kød. Det er nemlig helt uden ben og har en god smag. Lavet på denne måde og med dette tilbehør, rejser man til Grækenlands smukke natur, sol og varme 🙂
Opskriften finder du her – Græske lammeculotter.

 


Spicy lammekoteletter med søde løg

Spicy lammekoteletter med søde løg
Lækre krydret lammekoteletter. Mums det er godt. Jeg kan bedre lide gode tykke lammekoteletter end lammekrone, så her har jeg skåret en lammekrone op til koteletter. Det er virkelig godt og smagfuldt.
Opskriften finder du her – Spicy lammekoteletter med søde løg.

 

Græske lammekølle

Græsk lammekølle
I Grækenland spiser de meget lam og de græske krydderier går så fint med lammekødet. Her er der massere af kartofler, oliven, hvidløg og feta. Mere lækkert bliver det næppe. Brug saften fra de grillet citroner til at komme ud over kødet. Det smager så skønt.
Opskriften finder du her – Græsk lammekølle.

 

Grillet lammekølle med rodfrugter og flødekartofler

Grillet lammekølle med rodfrugter og flødekartofler
Flødekartofler og lammekød. En klassiker her i Danmark og det er jo forståeligt. Det smager så godt sammen. Her er der også skønne dejlige rodfrugter til. Denne udgave kan næsten alle lide 🙂
Opskriften finder du her – Grillet lammekølle med rodfrugter og flødekartofler.

 

Lammeskanke i vin og rodfrugter

Lammeskanke i vin og rodfrugter
Lammeskank er en noget overset udskæringen her i Danmark (efter min mening). Det smager simpelthen så godt. Her har det simret med vin og rodfrugter, hvilket giver en rigtig lækker sauce. Det hele passer perfekt til en kartoffel eller grøntsagsmos. Og selvfølgelig med et dejligt glas vin til 😉
Endnu Opskriften finder du her – Lammeskanke i vin og rodfrugter.

 

Lammekølle i vin, krydderurter og med bagt hvidløgsdip

Lammekølle i vin, krydderurter og med bagt hvidløgsdip
Her i denne opskrift, er kødet virkelig godt, men jeg vil faktisk mere fremhæve dippen. De bagte hvidløg, giver en helt unik og lækker smag, som bare må prøves. Dippen kan i øvrigt også fint bruges til oksekød 😉
Opskriften finder du her – Lammekølle i vin, krydderurter og med bag hvidløg.

 

 

Lammemørbrad med blomkålsmos og flødesauce

Lammemørbrad med blomkålsmos og flødesauce
Her er der lækkerhed for alle pengene. Lammemørbrad er bare lækkert. Kødstrukturen er lidt finere end resten af lammet. Minder om svine mørbrad i strukturen. Men smagen er en anden og mere lækker 😉 Her har jeg sat det sammen med en lækker brun sauce og en skøn blomkålsmos.
Opskriften finder du her – Lammemørbrad med blomkålsmos.

 

Lammeskank med red ale

Lammeskank med red ale
Vil du prøve noget vildt, så skal du kaste dig ud i denne opskrift. Jeg lover at du bliver overrasket over den helt fantastiske gode smag der er i saucen. Red ale gør noget rigtig godt ved lammet og resten af tingene i saucen er bare lækkerhed 😉
Opskriften finder du her – Lammeskank med red ale.

 

Lammeculotte med grillet grønt

Lammeculotte med grillet grønt.
Nemt og let. Lige til at gå til. Og det er også dejligt engang imellem. Dette er en hurtig opskrift. Passer perfekt til en fredag aften på terrassen, hvor man bare skal slappe af.
Opskriften finder du her – Lammeculotte med grillet grønt.

 

Provence lammekølle

Provence lammekølle
Lam er bare godt med krydderurter og hvidløg. Her er en helt simpel, men virkelig lækker opskrift. Tilbehøret passer perfekt og smager skønt.
Opskriften finder du her – Provence lammekølle.

 

Det var så min top 10 i år. Håber du kan finde noget imellem, som kan inspirere dig.

 

(Visited 64 times, 1 visits today)
Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *