Lækre kødfulde American spareribs, der er tilberedt efter 3 2 1 metoden. Du kan lave dem på 1000 måder og købe div. færdige rubs og saucer. Men det giver nu et vis tilfredsstillelse at lave både rub og sauce selv 😉 Så det har jeg gjort her. Jeg prøvede den berømte 321 metode. Altså 3 timer med røg, 2 timer hvor de er pakket ind og 1 time med sauce. Jeg måtte dog lave lidt om under vejs 😉 1 time med sauce var alt for længe, så de fik kun ca. 20 minutter. Det synes vi var perfekt. Men de andre tider over holdte jeg 🙂
Det gav nogle virkelig perfekte ribs. De var så møre at vi kunne hive benene ud og der var bestemt ingen problemer med at tygge kødet 😉 Jeg var overrasket over hvor meget kød der var på de her ben. De er fra Steakout.dk hvor jeg i sidste uge har købt rigtig godt ind 😉 Jeg vil nemlig lave forskellige ribs og afprøve forskellige metoder, så det er bare at følg med her i de næste par uger 🙂 Jeg lavede 3 ribs til os 4 herhjemme. Men selvom både børn og voksne spiste, så vi var ved at revne, så kunne vi ikke spise mere end de to. Heldigvis er de også gode dagen efter 😉 Der var som sagt rigtig meget kød på dem, de smagte fantastisk og var super møre.
Min datter spiste 8 ribs, det siger lidt om at det var godt. Hun ville slet ikke spise tilbehøret – kun ribs. Hun måtte næsten i bad bagefter, da hun havde sauce over alt 😉 Den bedste middag hun nogensinde har fået, siger hun. Og det er altså ret stort 😉
Se hvor mange grills, vi har givet 3 2 1 metoden under billederne og opskriften 🙂
Delvist sponsoreret indlæg
3 Iberico baby back ribs eller tilsvarende Rub BBQ sauce Røgflis Tilbehør Start med at løsne senen på bagsiden af kødet. Hiv den af (se billede). Den er ikke rar at tygge i, når maden er færdig. Bland ingredienserne til rub sammen og gnid kødet godt med det. Portionen passer perfekt til tre ribs. Læg kødet på køl natten over eller mindst et par timer. Tænd røgovnen på ca. 100 grader. Jeg brugte en blanding af whiskey og æble flis. Det giver en lækker sød røg. Kom kødet i rygeovnen og lad det røge i ca. 3 timer. Husk endelig at komme vand i vandbakken. Når de 3 timer er gået pakkes hver rib ind separat. Jeg kommer dem først i bagepapir og derefter kommer jeg sølvpapir om. Det holder godt på saft og kraft 🙂 Giv kødet 2 timer på denne måde. Stadigvæk ved ca. 100 grader. Så pakkes kødet ud og pensles med saucen (se opskriften neden under). Og giv dem 1/2 -1 time mere. Hold øje med dem. Mine fik faktisk kun 20 minutter på denne måde. Men det afhænger nok af hvordan man kan lide sine ribs. Sauce Serveres med en god coleslaw, salat, brød eller kartofler til. Grillvenner.dkAmerican spareribs
2 dl. brun farin
1 spsk. løgpulver
1 spsk. hvidløgspulver
2 tsk. friskkværnet peber
2 tsk. paprika
2 tsk. spidskommen
2 tsk. salt
2 tsk. sennepspulver
1 tsk. cayennepeber
1 tsk. chili (eller efter behag)
2 dl. Ketchup
2 rødløg
2 fed hvidløg
1 æble
100 g. brun farin
1/2 dl. soya
1 tsk. paprika
chili
salt og peber
1/2 dl. øl
1 spsk. olie
Whiskey og æble (ca. halvt af hver)
coleslaw og smashed potatoes
Snit løg, hvidløg og æbler fint. Svits det i olien. Kom resten af ingredienserne i og lad retten simre i 20 minutter. Blend evt. saucen med en stavblender. Smag saucen til, så den passer lige til dig 😉 Lav evt. en stor portion og kom noget i fryseren. Det er altid godt at have liggende 😉
Husk at fjerne senen der sidder på bagsiden
Så er de rubbet ribs lagt i rygeovnen og er klar til at hygge sig lidt 😉
Efter 3 timer bliver de pakket ind
Efter 2 timer i gavepapir – skal de have en gang BBQ sauce.
Og så blev de færdige 🙂 Guf, guf, guf.
Vi fik coleslaw og smashed potatoes til
Der var så meget lækkert kød på de ribs at vi slet ikke kunne spise dem alle. Vi gjorde ellers et ihærdigt forsøg 😉
Så mange Grills giver vi
3 2 1 metoden virker som en helt perfekt måde at tilberede spareribs på. Disse blev som skrevet meget møre og lækre. Havde en god smag af røg og var bare perfekte.
Vi har testet
Metode – 3 2 1 metoden
Sværhedsgrad – 1
Grills – 5
Købt hos – Steak out
Når vi vurdere, tester og anmelder.
Sværhedsgraden vurderes ud fra hvor svær det er at tilberede og på hvor lang tid det tager. Skalaen går fra 1-5. 1 er det letteste og 5 er det sværeste.
Grills er vores stjerner 😉 Det er ene og alene min smag (ofte også min familiens) der bestemmer her. Skalaen går fra 1-5. hvor 1 er dårligst og 5 er super duper 😉
Kan du lide opskriften og testen her? Så like os på FaceBook og se hver gang vi poster nye spændende opskrifter og tests
Seneste kommentarer