• Oksemørbrad med fuglereder og svampesauce
      Oksemørbrad med fuglereder og svampesauce
    • Bacontønder
      Bacontønder
    • American spareribs 3-2-1
      American spareribs 3-2-1
    • Baileydrømme
      Baileydrømme

Er du klar til Mortensaften?

På lørdag er det Mortensaften og i mange hjem betyder det jo, at der er andesteg på bordet. And kan tilberedes på rigtig mange lækre måder. Helt traditionelt, røget, krydret, confiteret osv. Her i huset er vi til en god krydret and. Gerne tilberedt i römertofp (stegso), men der findes som sagt mange andre måder at lave and på. Hvordan skal din and være? Vi har lavet lidt forslag her.

Og vi må jo ikke glemme tilbehøret 😉 Hjemmelavet rødkål, de brunet kartofler, sauce, salat osv. Det er gerne halvdelen af middagen. Og man vinder gode point, hvis der er lækkert tilbehør 😉 Jeg gør specielt altid meget ud af sauce. Eller min kære kone gør. Hun er klart sauce mesteren herhjemme 😉 Temaet kører jeg her sammen med min kære kone på FruSpinat.dk Find forslag til det hele her.

 

 

 

 

 

En af mine favoritter er klart and med abrikoser i Römertopf. Der bliver en helt utrolig lækker sauce.

Hvis man gerne vil tilberede sin and på rotisserie så kan man forsøge denne udgave Grillet and med rosmarin/appelsin og lækre rosenkugler. Det er en

Krydret and med abrikosglaseret kartofler. Lyder lækkert ikk´? Det er det også. En virkelig lækker måde at tilberede sin and på.

Måske er du ikke til en hel and, men vil hellere have et lækkert andebryst. Her har vi lavet det helt klassisk, And a la orange. Den dejlige smag af appelsin klæder anden godt.

Man kan også bare gå helt enkelt til den. Grillet and med bønnefritter. Jeg er vild med når det er helt simpelt.

Eller hvad med at gå lidt alternativt til værks og få en virkelig lækker røget udgave af and? Her er det Røget andebryst med limeæbler og og sprøde chips. Det er virkelig nemt at lave. Og smager helt fantastisk.

Og husk at hvis du har and til overs (sker næsten aldrig her i huset), så kan du lave dejlige lækkerier med resterne. F.eks disse Kanapeer med krydret and.

Måske er du også til hjemmelavet rødkål – jeg er 😉 Her i en lækker krydret udgave – Krydret Rødkål. Det pifter lige retten gevaldig op.

Og hvis du er til en god sauce, så se lige her hvordan du laver din helt egen fond til andestegen. Hvis du ikke har prøvet det før, så vil jeg virkelig anbefale, at du kaster dig ud i hjemmelavet fond. Det er fantastisk og bringer maden til et helt andet niveau 😉 Grilllady laver jordens bedste sauce, så se lige her hvordan hun gør. Fond til and, gås og kalkun.

Prøv også en frisk salat til anden. Det er lidt utraditionelt men et forsøg værd 😉 Her har Salattøsen et par forslag. Jule-aften salat.

Så er du vist klædt på til en helt fantastisk Mortens aften 🙂 Måske er det en lidt gammeldags tradition og jeg ved egentlig ikke hvor mange der holder den. Men jeg synes nu at det er en hyggelig tradition. Og i år er det jo en lørdag, hvilket gør det lidt mere hyggeligt 😉 Jeg indrømmer dog, at jeg ofte har tænkt at det er lidt mærkeligt, at vi spiser and, når nu det hele handler om en Bisp der gemmer sig blandt gæs 😉 Vi burde spise gås denne aften. Måske har man også gjort det engang. Synes at have læst et eller andet om at gås var dyr mad og and var billigt, i gamle dage. Og så giver det jo mening 😉

Men under alle omstændigheder så er det nu engang and vi spiser her i huset, netop denne dag 🙂 God Mortens aften – hvis du holder den 🙂

 

(Visited 59 times, 1 visits today)
Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *