Hjemmelavet rødkål er virkelig værd at bruge tid på. Hvis du ikke har prøvet det før, så er det i år, at du skal kaste dig ud i det 🙂 Det smager så meget bedre end det man køber og er super nemt at lave. Og det kan selvfølgelig laves på grillen 🙂
Du kan smage det til med lige præcist de krydderier som du kan lide. Bruger du denne udgave, får du en forholdsvis klassisk udgave af rødkål, men med god kraftig smag af krydderier. Det smarte er at du kan lave det på forhånd. Jeg har faktisk allerede lavet det til juleaften. Det ligger pakket ned i portioner i fryseren. Lige klar til at tage op og bruges.
1 rødkål ca. 1 kg. Snit rødkålen fint og brun det lidt i andefedtet i en gryde. Til det falder lidt sammen. Tilsæt ribssaft, ribsgele, eddike og alle krydderierne. Koges i ca. 45 minutter til det er mørt. Kogetiden kan være mere eller mindre. Alt efter om hvor meget bid din rødkål skal have. Til sidst smages til med salt, peber og evt. mere ribsgele, til rødkålen passer til dine smagsløg. Tip Du kan lave din rødkål i forvejen og fryse den ned i portioner. Grillvenner.dkHjemmelavet Rødkål
2 dl. ribssaft
1 dl. æbleeddike
1 stk. laurbærblade
1 stang kanel
1 stjerneanis
1 tsk. stødt allehånde
1 tsk. ingefær
1 tsk. nelliker
1 dl. ribsgele
salt og peber
25 g. andefedt eller smør
Er du ikke til så krydret mad, så kom kun halvdelen af krydderierne i.
Dejlig flot rødkål med en fantastisk smag
Seneste kommentarer