Hvad kalder man så lige dem her? Vi jokede lidt rundt med det. Hotpork, Hot pulled pork, pulled hotdog osv. Men endte på Hottere (som hotdogs hedder herhjemme). Nu handler det jo heller ikke om navnet med om smagen og den kan jeg love jer er i top 🙂
Sværhedsgraden i disse Hottere bestemmer man helt selv 🙂 Men kan lave en skøn pulled pork, som vi gør her i huset. Jeg røger altid et par stege og fryser ned i portioner, så der er til sådanne lækre ting her. MEEEEN man kan også købe sig fra det. Enten kan man købe en af de utallige udgaver i køledisken eller købe en dåse. Det samme gælder med brødene. Dem kan man selv bage eller købe sig fra dem 😉 Så man bestemmer selv:)
Det er en meget nem middag og brug lige de par minutter på at lave de marineret løg og spinat olie. De smager så godt. Og pifter middag op til gourmet plan 😉 Både løg og olie kan holde sig i flere dage i køleskabet, så lav bare rigeligt 🙂 Der kommer normalt noget mere salat i vores udgaver, men lagde kun lige lidt på her til billedet. Så man stadigvæk kunne se den lækre ost og pulled pork.
Løgene ser måske lidt mystiske ud, men smager fantastisk. Jeg plejer at lave dem med rødløg og hvid balsamico. Desværre var jeg løbet tør af både rødløg og hvid balsamico. Og nu var overskuddet lige til at lave mad, så det måtte blive med de ingredienser der nu engang var i skabet 🙂
Husk at du kan følge os på Facebook
og er du i øvrigt med i Grill Gruppen DK?
Hottere med pulled pork
med spinat olie og marineret løg
Opskrift af Grillvenner.dk
4 personer
8 hotdog brød (vi kan godt lide den store luksus udgaven)
500 g. pulled pork – vi brugte en rest fra fryseren (Se her hvordan du kan lave din egen lækre pulled pork)
200 g revet ost
Spinat olie
250 g. rå skyllet spinat
1 dl. oliven olie
2 fed hvidløg
saften af 1 lime
salt og peber
chili efter smag
Marineret løg
2 rødløg
1/2 dl. oliven olie
1 spsk hvid balsamico
lidt honning
salt og peber
Tilbehør
Salat
Rød peberfrugt
Spinat olie
Skyl spinat og tør det godt (vrid det eventuelt. Ellers bliver dippen meget tynd). Kom resten af ingredienserne i en blender og kør til du har en helt glat og jævn spinat olie. Den skal gerne blive tyk som mayonnaise. Stil den kold til serveringen.
Marineret løg
Rør olie, balsamico og honning sammen. Smag det til. Snit løgene i flotte tynde ringe, og bland dem med marinaden. Lad det trække 1-2 timer. Løgene bliver helt bløde og lækre.
Samles
Åben pølsebrødene og fyld dem med pulled pork. Kom revet ost over. Grill brødene på en ca. 200 grader varm grill (eller ovn) til de er gyldne og osten er smeltet. Ca. 7-10 minutter. Det er forskelligt alt efter det brød og den ost du bruger. Hold godt øje med dem. Tag dem af grillen (ovnen) og pynt med salat, rød peberfrugt, spinat olie og marineret løg.
Velbekommen.
Grillvenner.dk
Kønne er de ikke på grillen, men de smager fantastisk. Der skal dog lige lidt pynt og ekstra smag på 😉
Sådan – så er der pyntet med salat, peberfrugt, marineret løg og spinat olie. En herlig middag venter
Mums………..
Lav rigeligt, for de er så gode at du ikke kan stoppe igen 😉
Seneste kommentarer