Kan du lide bacon? Så er dette opskriften til dig 😉 For ting er sikkert – man skal virkelig elske bacon for at spise det her 😉 Vi sad faktisk og fik lidt for meget af bacon (noget jeg aldrig troede kunne ske). Så vi var glade for det lette tilbehør jeg også havde lavet. Kartoflerne mætter rigtig meget. Det er fedt og fyldigt, men smager fantastisk 😉 Det er også flot tilbehør. Vi fik en lækker salat og kylling til 😉 Perfekt middag.
Kartoffelgratin med bacon
Opskrift fra Grillvenner.dk
1 kg. kartofler
1 løg
100 g revet mozzarella
14 skiver bacon
salt og peber
persille
smør til formen
Skæl og skær kartoflerne i tynde skiver. Brug gerne et mandolinjern, så skiverne bliver helt tynde. Gør det samme med løget. Smør en franskbrødform og beklæd den med bacon. Lad gerne baconen ligge lidt ud over kanten. Læg kartoffelskiver og løgskiver i et lag. Drys med lidt salt (pas på baconen er salt) og lidt finthakket persille. Drys lidt revet ost. Gentag til formen er fyldt. Tryk det godt sammen. Baconen foldes ind over formen. Det kan ikke lukke sammen. Smør de frie kartofler med lidt smør. Bag kartoffelgratinen på grillen ved ca. 200 grader indirekte i ca. 90 minutter. De er lang tid om at blive møre. Løsn med en kniv baconen fra kanterne og vend gratinen ud på et fad. Skæres i skiver og serveres.
Tip. Du kan også beklæde formen med bagepapir.
Grillvenner.dk
Kan du lide opskriften?
Så like os på FaceBook og se hver gang vi poster nye spændende opskrifter
Formen lige hevet af grillen
Færdig og lige klar til at skære
Så flot ser det ud, når man skære en skive 🙂
Mums det ser godt ud kan baconen blive så sprød hvis man steger det i ovn? Tænker det også er 200 grader og 90 minutter i ovn..?
Den skal nok blive sprød – også i ovnen. Den grill som jeg har lavet dem på fungere som en ovn (En Ascona fra Outdoorchef).
Tak for svar glæder mig til at lave det på lørdag til fødselsdagsmiddag
Kan man mon forberede denne ret dagen før og stille den i køleskabet ?
Hej Randi
Jeg beklager mit alt for sene svar. Jeg ville være lidt nervøs for at kartoflerne bliver grå. Men den helt sikkert laves et par timer i forvejen 😉
Lyder enormt lækkert
Hvor personer er opskriften til ?
Det er jo lidt efter hvor meget man spiser 😉 Man regner med ca. 150-250 g. kartofler pr. person. Så denne portion er ca. til 4-5 personer 🙂 Vi spiser den 2 voksne og 2 børn. Men det afhænger også af hvor meget tilbehør der er, hvor mange retter osv.
Er det på indirekte varme på grillen?
På forhånd tak
Det er på indirekte. Skriver det lige tydeligt i opskrift. Tak fordi du gør opmærksom på det 🙂