Det bedste stegt flæsk jeg nogensinde har fået! Og jeg troede faktisk ikke rigtigt på det 😉 Har set alle steder at man bare kan lægge flæsk og kartofler i den finmaskede kurv fra Weber. Og så bare lade det snurre i 1 time. Jeg synes det lød lidt for let, men den er god nok 🙂
Flæsket var sprødt uden at være hårdt. Totalt lækkert. Kartoflerne var møre og havde suget lidt af det gode fra flæsket. Vi laver aldrig flæsk på anden måde fremover. Så meget er vi enige om 😉
Når vi får stegt flæske spiser vi altid alt for meget. Så jeg laver det ikke så ofte. Derfor skriver jeg at opskriften kun er til 2 personer, men der burde nok stå 4 personer, hvis man kigger på det rent ernæringsmæssigt 😉
Rundtosset flæsk med kartofler
og persillesauce
-2 personer (i vores familie andre siger nok 4 person)
1 kg. stegeflæsk
1 kg. små nye kartofler
salt
Persillesauce
1/2 liter minimælk
3 spsk. maizena
salt og peber
2 spsk. smør
et stort bundt persille
Flæsk og kartofler
Salt flæsket på begge sider. Læg det i kurven. Rens kartoflerne og tør dem. Læg dem i kurven. Sæt spyddet fra Rotisseriet på og luk kurven (kan være lidt svært). Sæt det hele på Rotisseriet og grill det over indirekte varm ved ca. 200 grader i 60 minutter (afhænger af dit flæsk og din kurv, kig jævnligt til det).Husk at sætte bakke under, så du ikke får fedtbrænd. Du kan skrue lidt op for temperaturen, hvis du føler for det til sidst.
Persillesauce
Rør en dl mælk med maizenaen. Varm resten af mælken op. Hæld maizenablandingen i og pisk godt. Når saucen bliver tyk tilsættes smørret. Når det er smeltet kommes den fint hakket persille i. Smag til med salt og peber.
Grillvenner.dk
Kan du lide opskriften?
Så like os på FaceBook og se hver gang vi poster nye spændende opskrifter
Læg det hele i kurven
Tag det op af kurven efter 1 time. Så nemt er det.
Sprød flæsk med lækre kartofler og persille sauce
Genial opskrift. Er super godt og nemt. Nogle der har erfaring med hvor meget man kan fylde i og det så stadig bliver godt
Vi snurre nemt et kilo flæsk og et kilo kartofler. Det er der ingen problemer i 🙂 Og det passer fint til os 4 herhjemme 🙂