• Oksemørbrad med fuglereder og svampesauce
      Oksemørbrad med fuglereder og svampesauce
    • Bacontønder
      Bacontønder
    • American spareribs 3-2-1
      American spareribs 3-2-1
    • Baileydrømme
      Baileydrømme

Saltmandler på grillen – perfekt lækker snack

En af sommerens favoritter har helt klart været disse lækre saltmandler. Vi har lavet dem en del gange og er vilde med dem. De er lynhurtige at lave på grillen, og langt billigere end dem man køber. En hyggelig snack, både til før og efter maden 😉

Jeg troede ærligt talt at min kære kone var blevet tosset, da hun ville lave dem her første gang. Hvem bruger tid på at lave egne saltmadler. Det var for et par år siden. Billederne blev noget møg, så derfor har I ikke set dem før. Men de smagte fantastisk. Så glemte vi dem lidt, men kom på dem igen her i foråret. Og nu har vi også fået taget billeder 😉 At lave disse mandler selv er bestemt ikke noget jeg undre mig over mere 😉 De smager nemlig bare godt. Og det er smart at man faktisk kan give mandlerne forskellige smage og finde lige den saltmængde man kan lide.

Vi kender alle de små poser saltmandler man kan købe i supermarked. De er virkelig dyre, men smager godt. Vi går tit uden om dem og køber peanuts, da de er billigere. Man mandlerne smager bedre og er vist også sundere (siger konen). Nu er vi så over problemet med prisen og kan nyde dem i kilovis 😉 Vi har prøvet at tilsætte lidt røg (whiskey), lakridspulver, hindbærpulver, karamel og flere andre ting. Men vores favorit er klart den helt klassiske bare med salt 🙂 Hvis du begiver dig ud i andre smage, så bruger du denne som grundopskrift og tilsætter så smagen i vandet fra starten. Så smagen er med i de 30 minutter de ligger i saltvandet. Vælger du at røge dem lidt, så er det bare at gøre det mens du griller mandlerne 🙂

Prøv i øvrigt også saltmandlerne hakket på toppen af en god salat. Det smager virkelig godt.

 

Husk at du kan følge os på Facebook
og er du i øvrigt med i Grill Gruppen DK?

 

Saltmandlerne får en tur på grillen. Desværre var jeg ikke hurtig nok og fik taget billede, da de var helt mørke og våde. Her efter 2 minutter er de allerede begyndt at få det saltede look på toppen 😉

Sådan ser de ud når de er færdige. Mums, man skal passe på ikke at få spist for mange 😉

Hvis de opbevares i et patentglas, så kan holde rigtig længe. Ikke at de opnår det her i  huset, men vi satte lidt til side en dag for at afprøve det 😉 De var så fine og sprøde efter 2 uger 🙂

 

 

 

 

(Visited 248 times, 1 visits today)
Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *